GENERELLE FORRETNINGSBETINGELSER FOR THECASUALLOUNGE – DANMARK
Sidst opdateret den 28. september 2016
Indledning:
Disse generelle forretningsbetingelser (herefter "forretningsbetingelserne"), beskriver betingelserne for brug af tjenesten med varemærkenavnet TheCasualLounge. Tjenesten leveres af iMedia888 GmbH med forretningskontor i Max-Planck-Strasse 4, 85609 Aschheim i Tyskland, via domænet www.thecasuallounge.dk De følgende vilkår regulerer forholdet imellem brugere (herefter kaldet "brugere", "medlemmer", "du", "din") på den ene side og iMedia888 GmbH (herefter kaldet "TheCasualLounge", "vi", "os", "TCL") i forbindelse med brug af portalen TheCasualLounge (herefter kaldet "webstedet" eller "webstederne") og de relaterede produkttilbud på den anden side. Adgang til produkttilbuddene sker gennem webstedet og mobilapperne til TheCasualLounge. Alle besøgende på webstedet betegnes i det følgende som "brugere" eller "medlemmer”.
1. BRUG AF WEBSSTEDERNE
a) Forudsætninger for brug
TheCasualLounge er et mødested for voksne. Du skal derfor være mindst 18 år for at blive medlem af TCL og kunne bruge de relaterede produkttilbud.
Ved at bruge tilbuddene erklærer du, at du opfylder de juridiske forudsætninger for at kunne indgå denne aftale med de tilhørende regler, og at du ikke krænker rettigheder eller bestemmelser i det land, hvor du er bosiddende. Du er selv ansvarlig for, at du overholder gældende lokale love og forskrifter.
b) Indholdsregler
Du kan lægge forskelligt indhold ud på TheCasualLounge, bl.a. billeder, beskrivelser af dig selv og beskeder (herefter kaldet "indhold”).
Når du uploader indhold til TheCasualLounge, er indholdet frit og direkte tilgængeligt for hele communitiet. Udtrykkeligt undtaget herfra er: dine personlige oplysninger, som fx. e-mail og adresse samt eventuel betalingsinformation såsom bankkonto- og kreditkortinformation.
Det er derimod IKKE tilladt at POSTE eller SENDE information som:
Hvis du overtræder reglerne ovenfor, forbeholder TheCasualLounge sig ret til at slette eller spærre din konto med øjeblikkelig virkning. Dette gælder også for medlemmer med VIP-medlemskab. I sådanne tilfælde vil abonnementsgebyrerne ikke blive refunderet - hverken helt eller delvist.
I tilgift til det, som allerede er nævnt, må du heller ikke poste personlig information som fx kontoinformationer på din profilside, eftersom andre kan bruge denne information til skadelige formål. Manglende overholdelse af denne anbefaling sker på eget ansvar!
Ligeledes har du heller ikke ret til at bruge andre personers personlige oplysninger til kommercielle formål, at sende spam og andre ulovlige aktiviteter. I tilfælde af et sådant misbrug af informationer forbeholder TheCasualLounge sig ret til at slette eller spærre din konto med øjeblikkelig virkning.
Hvis du ikke ønsker, at andre skal få adgang til dit indhold, bør du ikke uploade det til TheCasualLounge. Vi forbeholder os ret til at fjerne, redigere og begrænse adgangen til det indhold, du har uploadet til TheCasualLounge uden forpligtelse på at give varsling og uden ansvar over for dig. Vi er ikke forpligtet til at vise eller bekræfte rigtigheden af det indhold, du har uploadet til TheCasualLounge. Vi er heller ikke forpligtet til at overvåge din eller andre brugeres anvendelse af webstedet.
Når du uploader indhold til TheCasualLounge garanterer du, at du har eksklusiv brugsret til indholdet. Du giver også dit samtykke til, at indholdet skal være tilgængeligt for alle andre brugere af webstedet i kontaktøjemed. Omvendt har du også fordelene ved adgang til det indhold, som andre brugere har gjort tilgængeligt i kontaktøjemed.
Alt indhold, som ikke tilhører brugere (inklusive tekst, grafik, varemærker, logoer, lyd og kunstværker), er vores ejendom. Dette indhold er reguleret eller licenseret af os og er beskyttet af varemærkerettigheder, ophavsret og andre immaterielle rettigheder.
Når det gælder indholdet på TheCasualLounge, har du ingen rettigheder til det og forpligter dig til at bruge indholdet på en sådan måde, at det ikke krænker tredjeparts rettigheder. Det betyder, at du - uden begrænsning af det foregående - ikke kan kopiere, modificere, tilpasse, distribuere, publicere eller sælge indhold fra TheCasualLounge med undtagelse af dit eget, personlige indhold.
2. BETALINGSYDELSER
a) Generelt
Vi forbeholder os ret til på et hvilket som helst tidspunkt at udvide eller begrænse det nuværende produkttilbud. De deraf resulterende ændringer er også underlagt indeværende betingelser. Ved slutningen af registreringen gør vi opmærksom på vores gældende betingelser, og når du klikker på "Gennemfør registrering", accepterer du disse vilkår. Registreringen er i øvrigt gratis.
Oprettelse af profilen og mange af de grundlæggende servicer på webstedet er i princippet gratis.
Du skal registrere dig for at kunne bruge vores websteder. I det omfang, en TheCasualLounge iOS-app, Android-app eller andet mobilt operativsystem er tilgængeligt, anbefales det at downloade appen fra den aktuelle app-butik først. Registreringen er generelt gratis, og du indgår i den forbindelse et gratis kontraktforhold med TheCasualLounge, som er underlagt disse betingelser. De grundlæggende servicer, som du får adgang til ved at registrere dig - som fx muligheden for at modtage kontaktforslag - er også gratis.
For at kunne tage kontakt til medlemmer skal du imidlertid købe en af vore premium-servicer (herefter kaldet "VIP"). Dette giver dig en VIP-status og ubegrænset adgang til alle premium-servicer. Hvis du køber en betalingsydelse, som fx et 3 måneders abonnement, giver du TheCasualLounge og betalingsleverandøren tilladelse til at gemme dine kreditkortinformationer og anden relevant betalingsinformation. Informationen bliver kun lagret med henblik på at gennemføre elektroniske betalinger. Desuden gemmes informationen, indtil kontrakten er udløbet. Derefter sletter vi og betalingsleverandøren informationen.
Ved køb af en VIP-service giver du samtykke til at betale omkostningerne forbundet med købet af betalingsydelsen, når disse forfalder til betaling (inklusive de eventuelle, periodiske abonnementsgebyrer). Du giver endvidere samtykke til at betale alle påløbne renter og inkasso-omkostninger i tilfælde af en eventuelt forsinket betaling. Ingen af vore gebyrer kan refunderes, medminde (i) det er pålagt ved lov, eller (ii) TheCasualLounge indvilliger i dette af ren høflighed. Prisen for betalingsydelserne skal betales forud. Prisen på betalingsydelserne kan ændres på et hvilket som helst tidspunkt, men de bliver altid angivet og beskrevet på de respektive produktsider. Priserne er altid inklusive moms.
b) Betalingsmåder
For at kunne bruge TheCasualLounges premium-servicer så nemt som muligt, tilbyder vi medlemmerne forskellige betalingsmetoder. Disse omfatter særligt kreditkort (Visa og MasterCard). I Tyskland og Østrig tilbyder vi desuden direkte debitering. Du kan selv vælge, hvilken af disse betalingsmåder, du ønsker at bruge. Hvis betalingen via den valgte betalingsmåde bliver afvist af betalingsleverandøren, giver du dit samtykke til at betale alle udestående beløb på vores opfordring. Betalingen kan gennemføres med en anden betalingsmåde eller via bankoverførsel. Hvis du ikke opsiger din betalingsydelse rettidigt eller fortsætter med at bruge vores betalingsydelser, har vi ret til at trække det aktuelle beløb fra din konto via din valgte betalingsmåde.
c) Automatisk fornyelse
HVIS DU BETALER FOR ET VIP-ABONNEMENT MED AUTOMATISK FORNYELSE VIA EN AF DE TILGÆNGELIGE BETALINGSMETODER PÅ WEBSTEDET OG IKKE OPSIGER ABONNEMENTET SOM BESKREVET I AFSNIT 2 (D) FØR TIDSFRISTENS UDLØB, BLIVER ABONNEMENTET AUTOMATISK FORLÆNGET MED EN PERIODE SVARENDE TIL DEN OPRINDELIGE ABONNEMENTSPERIODE. DET BETYDER FX, AT ET 3 MÅNEDERS ABONNEMENT FORLÆNGES MED YDERLIGERE 3 MÅNEDER.
d) Opsigelse
Servicen kan opsiges på et hvilket som helst tidspunkt Følgende metoder kan bruges til dette formål: Fax, anbefalet brev eller e-mail.
Følgende opsigelsesfrister gælder for vores servicer:
- Særkampagner med varighed under 30 dage: 2 dage inden udløb af kontraktperioden
- 1 måneds abonnement: 2 uger inden udløb af abonnementsperioden
- 3 måneders abonnement: 4 uger inden udløb af abonnementsperioden
- 6 måneders abonnement: 6 uger inden udløb af abonnementsperioden
Send opsigelsen af VIP-medlemsskabet i henhold til de respektive opsigelsesfrister til følgende faxnummer: +4989716718705. Du skal opgive følgende informationer i opsigelsen, således at vi kan identificere dig i databasen og behandle opsigelsen: MAILADRESSE (DEN MAILADRESSE, DU REGISTRERER DIG MED) BRUGERNAVN, ÅRSAG TIL OPSIGELSEN, DIN PERSONLIGE OPSIGELSES-ID OG UNDERSKRIFT. HVIS DU SENDER DIN OPSIGELSE VIA E-MAIL, SKAL OPSIGELSEN UNDERSKRIVES FØR SCANNING OG DEREFTER SENDES TIL OS PÅ [email protected] DIN PERSONLIGE OPSIGELSES-ID KAN DU KUN FÅ GENNEM WEBSTEDET. ID-EN SENDES IKKE PR. MAIL. DU FINDER ID-EN VED AT LOGGE DIG PÅ OG GÅ TIL: "MIN PROFIL"/"INDSTILLINGER"/"REDIGER KONTO"/"SLET PROFIL OG KONTO". OPSIGELSER, SOM MODTAGES EFTER UDLØBET AF FRISTEN, ELLER SOM ER UFULDSTÆNDIGE (OPSIGELSEN KAN KUN BEHANDLES, NÅR DEN INDEHOLDER ALLE INFORMATIONER, SOM ANGIVET OVENFOR), RESULTERER I, AT ABONNEMENTET FORLÆNGES MED EN PERIODE SVARENDE TIL DEN OPRINDELIGE ABONNEMENTSPERIODE. DU BEHOLDER FORDELENE VED VIP-MEDLEMSKABET, INDTIL VI HAR MODTAGET EN GYLDIG OPSIGELSE. DU BEHOLDER ADGANGEN TIL PREMIUM-SERVICERNE, INDTIL DEN VALGTE ABONNEMENTSPERIODE ER UDLØBET. MED UNDTAGELSE AF DET, SOM ER PÅLAGT VED LOV, HAR VI IKKE PLIGT TIL AT REFUNDERE DELE AF PRISEN FOR VIP-MEDLEMSKABET. DER FORELIGGER INGEN RET TIL KRAV OM REFUSION AF INDBETALTE BELØB FOR VIP-MEDLEMSKABET.
Opsigelse af VIP-medlemskab kan i henhold til ovenstående opsigelsesfrister tidligst ske 24 timer efter afslutning af medlemskabet hos vores kundeservice. Opsigelsen træder i kraft kl. 0.00 på den førstkommende hverdag efter opsigelsen er modtaget hos os, da vores kundeservice ikke kan få systemadgang til dine medlemsdata på et tidligere tidspunkt. Vores kundeservice står til rådighed for dig og dine anliggender fra mandag til fredag kl 10.00 til 16.00.
e) Påkrævede, aktuelle fakturaoplysninger
Du er forpligtet til at give fuldstændige, nøjagtige og opdaterede informationer om dig selv i faktureringsøjemed samt at informere os umiddelbart i tilfælde af ændringer. Dette inkluderer ændringer i adresse, navn, og specielt faktureringsadresse, kreditkortnummer eller kreditkortets udløbsdato. Din pligt til at betale gældende gebyrer via din valgte betalingsmetode påvirkes ikke af din manglende overholdelse af denne forpligtelse.
f) Ændring af autoriseret beløb
Ved eventuelle afvigelser mellem det skyldige beløb, og det beløb, som allerede er godkendt for en betalingsydelse, vil TheCasualLounge informere dig mindst 10 dage, før vi hæver beløbet fra din konto. Du accepterer, at eventuelle udestående beløb kan lægges sammen, og at beløbet kan hæves helt eller delvist fra din konto med denne sum ved slutningen af hver betalingscyklus.
3. MOBILSERVICER
Du kan få adgang til vores produkter og bruge vores servicer på bestemte mobiltelefoner (herefter kaldet "mobilservicer"). Adgang til og brug af vores mobilservicer er også underlagt indeværende betingelser og specielt reglerne for håndtering af indhold samt eventuelle tillægsbestemmelser, som vises, når du bruger mobilservicerne. Vær opmærksom på, at downloading og brug af mobilservicerne kan medføre ekstraomkostninger (fx fra mobiloperatøren).
4. GRATIS PRØVEVERSION OG KAMPAGNER
Fra tid til anden tilbyder vi gratis prøveabonnementer eller specialtilbud (herefter kaldet "kampagnetilbud"). Et eksempel på dette er prøveabonnementer, som giver fuld adgang til vores betalingsydelser i en begrænset periode. DU SKAL OPSIGE KAMPAGNETILBUDDET (IHT. AFSNIT 2 (D) FØR UDLØB AF PRØVEPERIODEN FOR AT UNDGÅ, AT BELØBET FOR EN FORLÆNGELSE AF ABONNEMENTET AUTOMATISK BLIVER HÆVET FRA DIN KONTO.
5. MEDLEMSSAMMENSÆTNING/VÆRTER
TheCasualLounge arbejder hårdt for at sikre, at kontaktlisterne kun indeholder private brugere, som overholder webstedets regler. For at kunne opnå dette med høj kvalitet bruger TheCasualLounge en række tekniske og manuelle kontrolmekanismer for at identificere brugere/medlemmer med uhæderlige interesser og umiddelbart ekskludere dem. Brugerne/medlemmerne er også bekendt med, at TheCasualLounge benytter såkaldt professionelle "værter" for at motivere brugere/medlemmer til at kommunikere med hinanden. Selvom der er tale om virkelige personer, kommer man ikke til at møde disse personer i det virkelige liv. Både brugere og medlemmer kan tage kontakt til værterne når som helst - enten ved at skrive til dem selv eller ved at blive kontaktet af og kommunikere med dem på webstedet. Brugerne/medlemmerne er også bekendt med, at de vil blive kontaktet af en vært i begyndelsen, indtil antallet af kontaktforslag har nået et vist niveau. TheCasualLounge bruger desuden værterne til at kontrollere, at reglerne på webstedet bliver overholdt, og at den generelle omgang imellem medlemmerne er civiliseret for at sikre, at kvaliteten på webstedet lever op til brugernes/medlemmernes forventninger. Værterne identificeres ikke separat i systemet.
6. ANSVARSFRASKRIVELSE/GARANTI
TheCasualLounge leverer webstedet, alt indhold og servicerne, som er beskrevet nedenfor med forbehold for tilgængelighed. TheCasualLounge er ansvarlig for forsættelighed og for grov uagtsomhed. TheCasualLounge er også ansvarlig for uagtsom misligholdelse af forpligtelser, som først og fremmest er nødvendige for at sikre gennemførsel af kontrakten, hvor et brud på disse forpligtelser udgør en fare for, at formålet med kontrakten kan opnås, og hvis efterlevelse du, som kunde, som udgangspunkt stoler på. I sidstnævnte tilfælde er vi kun ansvarlige for overskuelige, kontrakttypiske skader. Vi er ikke ansvarlige for anden uagtsom misligholdelse end de forpligtelser, som er nævnt i de foregående passus.
De ovenstående undtagelser gælder ikke ved skade på liv, lemmer eller helbred.
Datakommunikation via nettet kan med dagens teknologi ikke garanteres at være fejlfri og/eller tilgængelig til enhver tid. Vi er derfor ikke ansvarlige for, at webstedet www.thecasuallounge.dk er tilgængeligt hele tiden og uden afbrydelser.
TheCasualLounge garanterer endvidere ikke, at (a) adgangen til servicerne er sikker, uden afbrydelse, altid tilgængelig, fejlfri eller vil tilfredsstille dine krav eller forventninger, (b) alle fejl vil blive rettet, eller at (c) servicerne er fri for virus eller andre skadelige programmer.
Brugeren forsikrer, at teksten og billedet, som er uploadet i brugerens profil, ikke krænker tredjeparts rettigheder på nogen måde. Brugeren holder i den sammenhæng TheCasualLounge skadesløs.
7. TVISTER OG SKADESERSTATNING
a) Tvister
Vores hovedmål er at løse eventuelle tvister så hurtigt og kundevenligt som muligt. Hvis der skulle opstå problemer eller tvister, beder vi dig derfor først om at tage kontakt til os og informere os om problemet/tvisten, inden du tager eventuelle retslige skridt, eller tager kontakt til kreditkortselskabet for at bestride de beløb, der hævet på din konto (chargeback). Du kan kontakte os når som helst på [email protected].
b) Skadeserstatning
Du accepterer at forsvare og skadesløsholde TheCasualLounge, selskabets datterselskaber og tilknyttede selskaber, og selskabets ansatte og partnere mod og for eventuelle tab, ansvar, skader, omkostninger, udgifter eller krav, inklusive rimelige advokathonorarer, på grund af eller som følge af (i) din brug af eller manglende evne til at bruge servicerne, (ii) brugerindhold eller materiale, du giver eller overfører via servicerne (iii) din adfærd i forbindelse med servicerne eller vore brugere, (iv) dit brud på nogle af betingelserne i denne aftale, (v) din krænkelse af tredjeparts rettigheder eller (vi) dit brud på gældende love, regler eller forskrifter.
8. KONTRAKTENS VARIGHED
Brugere af en gratis-service er ikke bundet til en abonnementsperiode og kan melde sig ud når som helst ved at slette deres profil. Du kan slette din profil når som helst ved logge på og gå til: "MIN PROFIL"/"INDSTILLINGER"/"REDIGER KONTO"/"SLET PROFIL OG KONTO”.
En betalingspligtig kontrakt træder i kraft, når du trykker på bestillingsknappen på webstedet. Kontrakten er gyldig, indtil den er korrekt afsluttet som beskrevet i afsnit 2 (d) ovenfor, og den resterende kontraktperiode er udløbet.
a) Ophør fra TheCasualLounges side
TheCasualLounge kan når som helst efter eget skøn spærre, deaktivere eller slette din brugerkonto og adgangen til de tilknyttede servicer. Dette kan gøres uden varsel og uden begrundelse (inklusive - uden begrænsning - blokering af brugere eller medlemmer fra bestemte IP-adresser). Du skal særligt overholde reglerne som beskrevet i afsnit 1 (b) ovenfor. Vi kan også fjerne eller blokere adgangen til din brugerinformation, dit indhold eller information, du har lagt ud på vores websted samt alt anden information. Hvis din adgang til nogen af servicerne skulle blive slettet eller blokeret, fx som følge af brud på denne aftale, påfaldende negativ adfærd eller klager fra en tredjepart, giver du samtykke til, at ingen af de betalte betalingsydelser skal refunderes, medmindre der er fastlagt noget andet ved lov, og at alle udestående beløb umiddelbart forfalder til betaling. Alle afgørelser om refusioner træffes efter TLCs eget skøn.
b) Ophør fra din side
I tilgift til retten til at opsige dit abonnement, kan du når som helst og uden at angive grunden deaktivere eller slette din brugerkonto. Dette kan du gøre ved at sende en mail til [email protected]. Medmindre andet er fastlagt ved lov eller bestemmelser i denne aftale, har du ikke ret til at kræve refusion eller anden form for tilgodehavende for betalingsydelser, som du allerede har betalt for.
9. REKLAME OG ANDRE TREDIEPARTER
Vores servicer kan indeholde tilbud og reklamer fra tredjeparter, samt anden information fra og links til tredjeparts produkter og tjenester. Dine transaktioner og korrespondancer med leverandører af sådanne produkter og tjenester er udelukkende underlagt leverandørens bestemmelser og regulerer således leverandørens forhold med dig. TheCasualLounge er på ingen måde ansvarlig for eventuelle funktioner, indhold, reklame, produkter, tjenester eller anden information fra tredjeparter. Du giver dit samtykke til, at TheCasualLounge ikke er ansvarlig - hverken direkte eller indirekte - for tab eller skade som følge af transaktioner med tredjeparter.
10. DIVERSE BESTEMMELSER
Hvis nogle af bestemmelserne i disse betingelser er eller bliver gjort ugyldige eller er ufuldstændige, påvirker dette ikke de øvrige bestemmelser i disse betingelser. I det omfang bestemmelserne ikke er blevet en del af kontrakten eller er ugyldige, følger indholdet af kontrakten lovens bestemmelser.
TheCasualLounge kan ændre disse bestemmelser og eventuelle andre regler, herunder produkttilbuddet, uden forudgående varsel. Ændringer træder i kraft, når vi har offentliggjort dem på vores websteder. Ved en eventuel ændring vil TheCasualLounge gøre brugerne eksplicit opmærksom på de respektive ændringer. Du har en frist på 8 uger til at fremføre indsigelser mod eventuelle ændringer i betingelserne. TheCasualLounge vil udtrykkeligt gøre opmærksom på eventuelle ændringer, når det gælder muligheden og tidsfristen for at gøre indsigelser. Hvis du ikke gør indsigelser mod ændringerne i betingelserne inden den angivne tidsfrist, gælder de nye betingelser fra den dag, hvor tidsfristen udløber. Ændringerne træder i kraft, når de er gjort tilgængelige på webstedet eller i mobilappen. Vi beder dig derfor om at gøre dig bekendt med den seneste version af de betingelser, som altid er tilgængelig på webstedet eller i mobilappen. Ethvert besøg på webstedet eller brug af appen forudsætter et uindskrænket samtykke af enhver ændring. Hvis du ikke accepterer ændringerne, kan du blot slutte med at gøre brug af vores produkttilbud.
Hvis du har spørgsmål eller forslag, kan du når som helst sende os en besked på: [email protected]. Tak og god fornøjelse med vores premium-service: TheCasualLounge!